VIRKSOMHEDEN

Sofie Schnoor A/S kom til verden i 2001 og er ledet af Sofie og Christian Schnoor. Virksomheden vakte opsigt fra starten, og Sofie Schnoor A/S fik hurtigt bevist, at også Danmark kan producere kvalitetssko i et unikt design med international appel. I 2007 kom børnemærket Petit by Sofie Schnoor til. Designerens rene og enkle kollektioner har især skabt interesse i udlandet.

Sofie Schnoor A/S startede i en beskeden lejlighed i Københavns nordvest-kvarter. Virksomheden voksede hurtigere end parret havde drømt om, og flyttede snart til større lokaler først på Amager og senere Islands Brygge. I dag har virksomheden til huse midt i et hyggeligt villakvarter på Frederiksberg. Desuden har Sofie Schnoor A/S indrettet to separate showrooms uden for virksomheden. Det er her kunderne fremover kan træde ind i Sofie Schnoors særlige univers.

Drivkraften i Sofie Schnoor A/S er kreativitet, engagement og lysten til at skabe. Sammen med deres 14 ansatte har parret skabt en kreativ og arbejdsom familie mere end bare en virksomhed. Den kreative familie Sofie Schnoor A/S lader produktet præsentere virksomheden og træder sjældent selv frem på modebranchens scene. Det er håndværket, der er i fokus. Se mere på www.sofie-schnoor.com

Med virksomhedens seneste satsning Petit by Sofie Schnoor og de rene enkle kollektioner til børn har Sofie Schnoor A/S for alvor rettet sig mod det internationale marked.