Om SOFIE SCHNOOR

I en alder af 26 år grundlagde hun firmaet SOFIE SCHNOOR A/S sammen med ægtemanden Christian Schnoor. Med sin nyskabende sammensmeltning af klassisk elegance og et moderne råt udtryk, satte Sofie Schnoor hurtigt sit personlige præg på det danske marked og tusindvis af danske damefødder. I dag er hun en af Danmarks mest kendte skodesignere.

En enkelt knap kan sætte en kollektion i gang. På markeder og i genbrugsbutikker verden over finder designeren det lille stykke stof, garnnøgle eller den ene knap, der kan inspirere til en hel kollektion. Når hånden mærker materialet, får designeren ideerne og et helt univers tager form. Det har gjort Sofie Schnoor til en af Danmarks mest succesfulde designere.

Med Petit by Sofie Schnoor har designeren virkeliggjort drømmen om at skabe kollektioner til børn. Den første kollektion kom i 2007. Sofie Schnoor designer alle kollektioner selv og er kendt for at bruge bløde lækre materialer i en høj kvalitet. Stilen er ligesom Sofie Schnoor selv - helt sin egen.

Sofie Schnoor er født i 1974. Gift med Christian Schnoor og sammen har de datteren Marie-Olympia og sønnen Alexander.